Der blev scoret 74 mål i 18 kampe i den tredje runde af Champions League, svarende til 4,1 mål pr. kamp. Paris Saint-Germain slog Barcelona, Real Madrid vandt over RB Leipzig, Liverpool over Villarreal, Real Betis over Feyenoord og Aston Villa over Viking FK. De fem hold står alle med 3–0–0. Samtidig tævede Como Manchester United og satte dermed Michael Carricks fremtid på spil. Ugens anden store kamp endte 2–2 mellem Bayern München og Arsenal på Allianz Arena, hvor Bukayo Saka haltede tidligt af banen med en skade.
Skribenterne Gab Marcotti, Sam Tighe, Mark Ogden og Beth Lindop gør status.
Spørgsmål 1: Fortryder PSG, at de gik så hårdt til Barcelona?
PSG vandt ligafasens opgør 4–2 på hjemmebane, men betalte en høj pris. Ousmane Dembélé haltede af efter blot 20 minutter, og både Marquinhos og Khvicha Kvaratskhelia forlod banen med skader efter en time. Kvaratskhelia er siden blevet udelukket resten af sæsonen med en sprængt korsbånd. Spørgsmålet er, om Luis Enrique fortryder at miste en stjerne så tidligt, og om det truer håbet om en tredje Champions League titel i træk.
Ogden: Jeg køber ikke den argumentation. Spillere kan blive skadet når som helst, og Kvaratskhelia, Dembélé eller Marquinhos kunne have pådraget sig det samme i søndagens Ligue 1 kamp mod Lyon. Det er en del af faget, og Luis Enrique har hvilet og roteret alle sine store stjerner hele sæsonen. Jeg synes, han havde ret i at sende de store kanoner på banen, fordi det var en sjælden chance for hans bedste spillere til at møde et hold, der kan udfordre dem. PSG’s topspillere får langt mere ud af at spille mod Barcelona og Manchester City end mod Le Havre eller Auxerre. Holder PSG stjernerne tilbage mod hold som Barça, får de en meget kedelig og uudfordrende sæson i Frankrig. Kampen gav os en publikumsmagnet og viste, hvor god den sene fase af Champions League bliver.
Lindop: Jeg er enig med Mark. Det nye format gør ligafasens kampe mindre afgørende, men PSG mod Barcelona er altid en udstillingskamp, og der er ingen garanti for, at spillerne ikke var blevet skadet på andre tidspunkter. PSG har den unikke luksus, at de jævnligt kan hvile spillere i hjemlige turneringer, så de er på toppen i Champions League. Den tilgang har givet udbytte de seneste sæsoner. Det er dog en reel skam, at Kvaratskhelia blev så alvorligt skadet. Når han er i form, er han en af de mest underholdende spillere i Europa, og han giver PSG en ekstra dimension. Holdet er stadig favorit til at forsvare trofæet, men det er et stort slag at miste en spiller af hans kaliber.
Marcotti: Fodbold fungerer ikke sådan, så med risiko for at lyde kedelig er jeg enig med Beth og Mark. Man kan blive skadet når som helst. Det, man ikke vil, er at blive skadet, fordi man er overbelastet og træt, og det er ikke et problem for PSG. Jeg ved godt, at de dominerer Ligue 1 og kan overbyde alle, men de vandt ligaen med seks point og indtog først førstepladsen i midten af januar. Taber de til Lyon søndag aften, kan de falde ned på en sjetteplads. Man skal stadig møde op. Når Kvaratskhelia mangler, bliver holdet naturligvis dårligere, men de har masser af offensive muligheder: Maghnes Akliouche, Ferran Torres og Mika Godts. Efter min mening er der spillere, der er sværere at erstatte, som stopperen Willian Pacho eller Vitinha på midtbanen.
Tighe: Undervurderer vi ikke Kvaras evner lidt her? Jeg vil gerne argumentere for, at han er verdens bedste venstre fløjspiller, hvis Kylian Mbappé officielt regnes for en tøvende angriber, og en af verdens ti bedste spillere. At miste ham for sæsonen er et hårdt slag. PSG har masser af ammunition på fløjene, hvor Désiré Doué vokser til en superstjerne, og hvor sommerens rekrutteringer har fyldt op. Men Luis Enriques stil er intens og kræver bredde. De mangler ikke bare en spiller, de mangler deres bedste offensive spiller ude på kanten. Det er frygtelig uheld for parisierne og trist for fodbolden, for han er en fryd at se i fuld fart.
Spørgsmål 2: Er Liverpools resultater ægte under Iraola?
Liverpool kom bagud 0–2 mod Villarreal på egen hånd, men vendte kampen med fire mål i træk og vandt 4–3. Holdet er perfekt i Champions League og har kun tabt én gang på tværs af alle turneringer, til Manchester City. Alligevel har flere af de store navne (Bradley Barcola, Florian Wirtz, Alexander Isak) endnu ikke vist deres bedste side. Dominik Szoboszlai døjer med en skade, og højre back er stadig uafklaret, selvom Ronald Araújo spiller godt som “nødlån”. Rio Ngumohas dynamiske præstationer dækker over mange underliggende problemer. Er Andoni Iraolas resultater ægte, eller er det en falsk daggry?
Lindop: Jeg tror ikke, nogen i Liverpool har illusioner om, at Iraolas hold stadig er under opbygning. De ligner et hold et niveau under Europas bedste og var særligt svage i den første halve time mod Villarreal. Jeg tror, de er for mangelfulde til at vinde Premier League i år og sandsynligvis også Champions League, selvom man aldrig kan afskrive dem i Europa. Iraola forsøger at indføre et nyt system med spillere, der stadig skal lære hinanden at kende, og derfor kræver det tålmodighed, især i lyset af de seneste skadesproblemer. Ngumoha er dog en reel grund til optimisme. Han har imponeret i kortere indhop på højre side i denne sæson, men tirsdag aften var hans mest komplette præstation i Liverpool trøjen. Han er kun 18, så vi kan ikke forvente den slags hver uge, men han har en meget lys fremtid på Anfield.
Tighe: Ngumohas præstation var Liverpools største lyspunkt ved siden af de tre vigtige point. Han så fremragende ud på højre side, og selvom vi skal undgå at lægge for meget pres på en så ung spiller, ser han ud til at kunne løse det, der lignede en reel gåde for Iraola. Liverpool gik ind i sæsonen med fire fløjspillere, der alle foretrækker venstre side, hvilket skabte en tydelig ubalance. Iraola har prøvet mange løsninger der (Cody Gakpo, Víctor Muñoz, Ngumoha), og det er den sidstnævnte, der virker som den, der kan gøre pladsen til sin egen. Vi skal se mere, men det er virkelig spændende for Liverpool.
Marcotti: Det er en falsk daggry i den forstand, at Iraola ikke er en træner, der har øjeblikkelig effekt på resultaterne. Hans fodbold er anderledes og tager længere tid at fordøje. Folk glemmer, at Bournemouth kun tog tre point i hans første ni kampe, og at klubben derefter forbedrede sig sæson efter sæson: fra 11. til 9. til 6. plads. Det bliver især en langsom proces, fordi han overtog en dårligt sammensat trup med spillere, der ikke nødvendigvis passer til det, han vil. Dertil kommer, at forsvarslederen Virgil van Dijk sandsynligvis forlader klubben, og at Iraola dermed skal starte forfra defensivt næste sæson. Han har dog gjort det før: Han mistede tre af sine fire forsvarsspillere på én sommer i Bournemouth og kom stærkere tilbage. Samtidig mangler han sin førstevalgs angriber, Hugo Ekitike, frem til nytår. Der er derfor grænser for, hvad han kan nå på træningsbanen, og resultaterne svinger med de enkelte spillere. Det er lappeløsninger, begyndende med Araújo som højre back. Ngumohas præstationer er opmuntrende, og jeg er glad for det, fordi vi for ofte fikserer på indadvendte fløjspillere og alt det nonsens. Der er lyspunkter. Selv når Ryan Gravenberch spiller dårligt, lærer han meget, Jérémy Jacquet vokser i selvtillid, og Muñoz ser brugbar ud. De kommer til at definere Iraolas fremtid, men jeg tror ikke, vi ser et “rigtigt” Iraola hold før om et år i det tidligste.
Ogden: Jeg synes, Liverpool klarer sig fint lige nu. Vi ved, at de er i en overgangsperiode og ikke udfordrer Arsenal og Man City om Premier League titlen, men alle klubber må lide lidt, når de trykker på nulstillingsknappen, og det er der, Liverpool er under Iraola. Ngumoha er deres lyseste offensive talent, hvilket ikke ser godt ud for Wirtz og Barcola, men man kan ikke benægte, at Liverpool er spændende fremad og sandsynligvis scorer flere mål, end de lukker ind, i de fleste kampe. Tålmodighed findes ikke længere i topfodbold, men det er det, der kræves på Anfield. Og det kunne være værre. Se bare på Manchester United.
Spørgsmål 3: Skal Carrick fyres med det samme?
Manchester United tabte 1–4 til lille Como og gik derefter til angreb på hinanden efter kampen. Anfører Bruno Fernandes satte åbent spørgsmålstegn ved Michael Carricks taktik. Skal Carrick fyres med det samme, eller skal klubben vente til landsholdspausen? Og havde Lisandro Martínez ret i sin tirade i sidste uge?
Tighe: Det kan ikke alt sammen være Carricks skyld, for en fodboldklub skal fungere på alle niveauer, men jeg synes, Martínez’ interview hjalp Carrick enormt. Holdet er ikke godt sat op, det fungerer ikke ordentligt, og det er ikke utroligt, at det kunne være meget, meget bedre med den nuværende trup. United afsluttede sommeren med mangel på en venstre back og en angriber. Men de hentede nogle gode midtbanespillere, som præsterer elendigt. Er det spillernes skyld, managerens skyld eller begges? Det, der burde give anledning til eftertanke, er, at Youri Tielemans pludselig er gået fra at være en af Premier Leagues bedste midtbanespillere til at ligne en, der er langt fra det niveau. Hvorfor? Er det hans skyld, eller er holdet dårligt sat op? Med den logik bør Andrey Santos have lidt mere kredit. Hvis Tielemans kæmper, gør Santos det selvfølgelig også. Der er store problemer i United på flere niveauer, men lad os ikke glemme, at Carrick har et stort ansvar, bare ikke hele ansvaret.
Ogden: Jeg er enig med Sam i, at det ikke alt sammen er Carricks skyld, men hans pointe om Tielemans leder mig til noget, der har været tydeligt hele sæsonen. Uniteds spillere ser ikke fysisk klar ud. Deres løbestatistikker er blandt de dårligste i Premier League, og hvis de mangler kondition, er det absolut managerens og hans trænerstabs ansvar. Hvis et hold ikke er fit nok, kan ingen mængde talent kompensere for det på Premier League eller Champions League niveau. United har en trup fuld af mistilpassede spillere, nogle går helt tilbage til Louis van Gaals tid i klubben (2014–16), som Luke Shaw, og for mange spillere er enten ikke gode nok, for gamle eller begge dele. Men tilbage til Carricks fremtid. Ja, han skal gå, fordi han ikke er kvalificeret til et job af Uniteds størrelse. Det fungerer aldrig, når en midlertidig manager får jobbet permanent. Gab har måske et eksempel, der modbeviser mig, men det ville være en undtagelse. United har brug for en træner, der får spillerne i form, organiserer dem og bringer disciplin. Goddag, hr. Antonio Conte.
Lindop: Det er svært ikke at have lidt ondt af Carrick. Martínez’ kommentarer peger på en klub i opløsning bag kulisserne, selvom United gerne vil udstråle sammenhold. Carrick er den seneste i en lang række managere, der har kæmpet på Old Trafford, og det føles, som om der ikke findes en mirakelløsning på alle Uniteds problemer, især hvis ledelsen over ham forbliver uændret. Alligevel er jeg enig med Mark i, at Carricks dage ser talte ud. Han gjorde et fremragende stykke arbejde med at stabilisere skibet sidste sæson, men efter min mening havde han aldrig pedigreet til at tage rollen på lang sigt. Jeg er dog ikke sikker på, hvad svaret er herfra. Conte ville helt sikkert give lidt krydderi, men det er et parforhold, der uundgåeligt ville ende i katastrofe på et tidspunkt. Det ville dog give fantastisk indhold til klubbens “All or Nothing” dokumentar.
Marcotti: “Det fungerer aldrig, når en midlertidig manager får jobbet permanent. Gab har måske et eksempel, der modbeviser mig, men det ville være en undtagelse.” Det er et direkte citat fra Mark ovenfor. Oggy, du kalder, jeg svarer. Roberto Di Matteo var midlertidig træner og vandt Champions League. Zinedine Zidane var midlertidig træner og vandt tre Champions League titler. Hansi Flick var midlertidig træner og vandt treblen. Han klarer sig i øvrigt også ganske godt i Barcelona nu. Vil du have flere? Tony Barton var midlertidig træner og vandt Europa Cuppen med Aston Villa. (Sam har uden tvivl en plakat af ham hængende over sengen, ved siden af den livsstore papfigur af David Platt.) Edin Terzic var midlertidig træner og vandt den tyske pokal og nåede Champions League finalen. Garry Monk afløste Michael Laudrup i et nedrykningstruet Swansea City og førte holdet til en ottendeplads året efter. Chris Coleman var midlertidig træner i et nedrykningstruet Fulham og førte holdet til en niendeplads året efter. Problemet er, at alle de mænd enten havde ekstraordinære spillere eller en meget solid klub. Eller begge dele. United er ingen af delene.
Der er to adskilte spørgsmål, som jeg ser det. Det ene er, om Carrick kan føre United derhen, hvor de vil hen. Svaret er efter min mening sandsynligvis nej, og derfor skal han gå. Springet var for stort for ham, det er for svært at tilpasse sig midtugespil, og det er for tydeligt, at denne spillertrup løber med halv fart og ikke gør det for ham. (Og for en kritisk kamp som denne er det i øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor mange der var skadet: De eneste seniorspillere på bænken var Joshua Zirkzee, Amad Diallo og Carlos Baleba.) Det andet spørgsmål er, hvad der er galt med klubben, for det er tydeligvis ikke kun Carrick. Her havde Martínez ret. Der er alvorlige problemer med kommunikation og retningsløshed. Det handler ikke kun om transfervinduet og Jason Wilcox’ valg, men om ansvarlighed og vision. Det bliver ikke løst lige med det samme.
Ogden: Okay, jeg giver dig Zidane og Flick, men Di Matteo var væk inden for måneder efter at have skrevet under på en ny kontrakt, hvilket stort set er den skæbne, der venter Carrick.
Marcotti: Så vi springer let over Coleman, Barton, Monk, Terzic og de andre? Og jeg tror, de fleste United fans ville være glade for, at Carrick vandt Champions League og derefter blev fyret.
Spørgsmål 4: Hvad fortæller Bayern mod Arsenal os?
Bayern München og Arsenal spillede en underholdende 2–2 kamp. Arsenal var næsten på fuld styrke uden William Saliba, mens Bayern manglede Joshua Kimmich, den suspenderede Michael Olise og Jamal Musiala. Luis Díaz kom ind som indskifter, men forlod banen med en skade. Siger uafgjort mere om Bayern eller om Arsenals chancer for at vinde det hele?
Lindop: Det var en kamp af høj kvalitet mellem to topteams med tre fremragende mål. Jeg tror, Arsenal bliver det gladeste hold, ikke kun fordi de udlignede sent, men fordi det var endnu en moden udepræstation, der viste, hvor svære de er at slå i europæisk konkurrence. Det var et slag at miste Saka til skade i første halvleg, men Eberechi Eze klarede sig godt, da han blev kaldt ind, og hvis nogen trup er rustet til at håndtere skader, er det Arsenals. Jeg kan se dem gå langt i turneringen igen i år. Hvad Bayern angår, er det svært at vurdere dem med så mange skadede. Vincent Kompany bliver skuffet over, hvordan de håndterede kampen ved 2–1, men når nogle af de store kanoner vender tilbage, tror jeg, de bliver et anderledes forslag.
Marcotti: Beth har ret. Hvis vi ikke havde set Barcelona mod PSG i går, ville det have været rundens kamp. Det gjorde Arsenal ingen tjenester at miste Saka efter 10 minutter, men der blev vist masser af karakter. Det var det Arsenal, vi så sidste sæson, det der sænker sig, står kompakt og forsøger at spille på omstillinger. Jeg synes ikke, Arsenal skal spille sådan i hver kamp (det mener Mikel Arteta heller ikke), men det var den rigtige tilgang på udebane. Jeg er ikke en Viktor Gyökeres fan, men det var det rigtige valg, og jeg er ikke sikker på, at Kai Havertz kunne have lagt bolden af, som han gjorde til Declan Rice’s mål. Bayern var skuffede, fordi de førte 2–1 på hjemmebane i anden halvleg og ikke vandt. Men man må bedømme dem på en kurve. Fraværene vejede tungt. Man bemærker Kimmich endnu mere, når han ikke er der: Tom Bischof er fremragende, men har lang vej til Kimmichs lederskab. Alphonso Davies viste, at han stadig kan spille som fløjspiller, og det får vi måske mere af hen ad vejen. Og Olises fravær efterlader naturligvis et gabende hul. Det, der slog mig, var, at begge åbningsmål kom efter fremragende afleveringer i omstillinger, mens begge hold forsøgte at være fysiske og kompakte. Martin Ødegaard, selvfølgelig, men især Harry Kane. Arsenal fandt en måde at neutralisere Bayern på, men ikke Kanes klassiske træk, hvor han dropper dybt og finder løbende fløjspillere. Der er intet svar på det.
Ogden: Bayern har en bedre trup med flere talentfulde individer og en målscorer, Kane, som er præcis det, Arsenal har brug for for at løfte sig til næste niveau. Begge hold går langt i turneringen, men havde Bayern ikke mødt PSG i semifinalen sidste sæson, var de nået til finalen. Bayern har langt flere muligheder og taktisk fleksibilitet, plus fordelen ved at spille i en mindre konkurrencepræget liga end Arsenal, så de er et bedre bud på at vinde turneringen i år. Lige nu er PSG, Bayern og Barcelona på et helt andet niveau end resten, og Arsenal er i næste gruppe. Arteta skal tilføre sit holds taktik variation og eventyrlyst for at blive en reel trussel mod de tre store.
Tighe: Det føles virkelig som et resultat, der passer alle parter. Bayern forventer altid at vinde hjemme, men med de fravær og det faktum, at det “kun” er en ligafase kamp, er uafgjort til at leve med. Arsenal gjorde reelt, hvad de skulle, og at Sakas skade ikke rystede dem for meget, er også et stort plus. For ikke så længe siden kunne det let have sænket dem. Omfanget af Sakas skade er det, Arteta bliver mest bekymret over, ikke de tabte point. At få uafgjort i sin udekamp mod et hold fra pulje et er helt fint.
Spørgsmål 5: Hvad stod ellers ud i runde 3?
Tighe: Manchester City knuste AEK Athen 5–1, i høj grad takket være en gruppe akademiprodukter. Fokus rettes med rette fortsat mod Citys enorme forbrug de seneste 15 år, så det føltes som en god opkvikker for fansene at vinde en Champions League kamp takket være ungdomsspillere. Phil Foden var aftenens stjerne med tre mål og viste træner Enzo Maresca, at han har ild i maven lige nu. To af målene blev lagt op af Rico Lewis, mens den 17 år gamle Floyd Samba vandt det frispark, der startede det hele. Senere kom de 18 år gamle Ryan McAidoo og Kaden Braithwaite på banen og gjorde en forskel, hvor førstnævnte lagde op til Fodens tredje mål. Det var i det mindste noget, der kunne holde årskortholderne varme på en kold, regnfuld aften.
Ogden: Ja, men det sparsomme fremmøde på Etihad var en bekymring, Sam, når vi nu taler om årskortholderne. Jeg forstår godt, at fodbold er dyrt for fans i dag, men de mange tomme sæder pegede på virkeligheden i Citys relativt lille fanbase, som ikke stemmer overens med, at klubbens kommercielle indtægter er på niveau med Real Madrids og større end Manchester Uniteds. Da United spillede mod Sabah FK på Old Trafford i sidste måned, betalte 73.685 fans for at se kampen. Hvorfor? Fordi United har en kæmpe fanbase, og når de faste ikke møder op, fylder reservoiret af fans gerne hullerne. City? Den officielle tilskuertal mod AEK var 40.042. Måske talte de også oppustelige bananer med for at få tallet op. Spøg til side: Når Citys faste ikke har råd til at komme, har de ikke nok fans til at tage de ledige billetter. Der er ingen skam i det, men når en klub hævder at være en global kommerciel supermagt, må fansene bevise det ved at fylde stadion, som de gør hos Real, United, Liverpool og Bayern München.
Lindop: Med mandagens Ballon d’Or ceremoni lige om hjørnet viste Kane endnu en gang, hvorfor han er en værdig kandidat til prisen. Han var ikke helt på sit mest funklende niveau i Bayerns 2–2 kamp mod Arsenal, og alligevel endte han med et mål og en assist: Han lagde fremragende op til Davies og scorede derefter koldt på straffespark. Kanes målstatistik er fænomenal, men det er hans afleveringsrepertoire, der gør ham til en fryd at se. Hans præcision mod Arsenal var sådan, at han en anden aften kunne have sluttet med tre assists. Det er måske min engelske bias, men jeg håber, han kommer ud på toppen ved næste uges glitrende prisceremoni i London.
Marcotti: Jeg synes, vi har haft nok City hadet på det seneste, og jeg er ligeglad med Ballon d’Or. Så jeg fokuserer på Como. Nico Paz kunne lige nu gå ind på stort set ethvert hold i verden, og jeg er glad for, at han viser det på den store scene. Derudover kan vi alle pege på Uniteds mangler og fravær, men Como manglede tre startspillere (Trevoh Chalobah, Assane Diao og Moise Kean). Og sidste gang United lukkede fire mål ind i en kamp var i maj 2025 (ude mod Brentford). Cesc Fabregas er ægte vare. Como har brugt over evne og får sandsynligvis besøg af Financial Fair Play feen og må betale en høj pris, men spillerne derude er for det meste enten unge eller jævne spillere, der blev genfødt under Cesc.